Fodbold i NFS


NFS og VB samarbejder om børnefodbold under navnet "NFS/VB".

Herudover tilbyder NFS indefodbold for seniorer og oldboys samt futsal i Nørremarkshallen.

Vores vigtigste mission i NFS/VB er, at gøre fodboldspillet sjovt, legende, lærerigt og udfordrende. Fodbold er en holdsport, så det er vigtigt at alle børn og alle voksne behandler hinanden med respekt og ligeværd. Vi arbejder på at skabe sammenhold gennem sporten og udvikle børnene i en sund retning. Alle kan deltage uanset forudsætninger -  i NFS/VB er der plads til alle!

Vores træning og ”uddannelse” af børnene tager udgangspunkt i DBUs ”Aldersrelateret træning for 5-14 årige” (EKSTERNT LINK - hentes her) og DBUs ”Holdninger og handlinger.” (EKSTERNT LINK - Hentes her). Vi holder det simpelt og sjovt – for det skal være megasjovt for børnene at spille i NFS/VB.

Vejle Boldklub støtter aktivt børnefodbolden i NFS og sammen laver vi et sjovt, udviklende og udfordrende fodboldmiljø med både kamp og træning på alle niveauer. Alle NFS’ trænere fra U8 til U12 er uddannet på DBU’s trænerkurser. Vi spiller på banerne ved NOVA-skolen hver uge.

 

NFS U11 Vintertræning for drenge og piger


U11 drenge træner Tirsdag og Torsdag fra 16:45-18:15 som normalt.
U11 pigeholdet træner tirsdag og torsdag fra 18:15-19:45.
Alt træning i vinterperioden foregår på kunstgræsbanen ved hallen. Vi håber at se så mange af jer som muligt.
Husk ordentlig påklædning. Korte ærmer / korte bukser accepteres ikke med mindre der er et lag skiundertøj indenunder

Som en af de få klubber i Vejle kan NFS have to træninger om ugen på kunstgræs. Derudover regner vi med at arrangere lidt indefodbold som et ekstra tilbud.

På trænersiden har vi fået flere trænere med på holdet.

Jan og Salman fortsætter som henholdvis cheftræner og hjælpetræner. Derudover har vi  fået Tugay med på holdet. Han har tidligere trænet senior fodbold og kommer derfor med solid erfaring særligt omkring teknisk træning. Sidst men ikke mindst siger vi velkommen til Josef som hjælpetræner.

Derudover får vi Paul tilbage i begrænset omfang. Han vil køre noget ekstra træning for udvalgte spillere i det omfang tiden tillader det.

På pigesiden fortsætter Iman sammen med Dino i det omfang det er muligt. Vi vil gerne finde yderligere en træner til det hold.

Peter Lund fra Vejle Boldklub vil forsat være konsulent på alt træning.

Samlet set vi nu over 45 spillere på U11 årgangen. Med tilgangen af træner kræfter håber vi på at skabe de bedste, sjoveste og mest lærerige  fodboldoplevelse for børnene uanset fodboædmæssigt niveau

NFS er tilmeldt DBU vinter turnering på kunstgræs med U11b drenge, U11c drenge, U12c drenge og U12c piger. Alle hold er 8 mands så der udtages 10 spillere pr kamp. Der spilles 3 kampe af 2 X 15 minutter i følgende weekender (dagen ligger ikke fast endnu):

13. november 2021 / 14. november 2021 (1. stævne)
27. november 2021 / 28. november 2021 (2. stævne) 
5. februar 2022 / 6. februar 2022 (3. stævne)
5. marts 2022 / 6. marts 2022 (4. stævne) 

I pinsen 2022 tager vi på tur igen med overnatning. Det bliver formentlig til Ringkøbing igen. Nærmere information føæger.
Tilmeld dig fodbold
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
NFS | Nørremarkens Forenede Sportsklubber | Kløvertoften 3, 7100 Vejle | CVR.: 35 27 62 46 | Knr. 1551 113 641 60