Springteam

Vejle Spring Team startede i 1971 som en afdeling under Vejle Gymnastik forening. Fra starten er holdet blevet ledet af Finn O. Frederiksen, som stadig er leder og træner for holdet.
Vejle Spring Team er et opvisningshold / showhold

Holdet startede som et rent drengehold men meget hurtigt blev det et blandet hold af drenge og piger. Gymnasternes alder er fra 9 til 22 år, så holdet er et blandet hold på flere måder.

Siden holdets start har det deltaget i omkring 600 opvisninger i og udenfor Danmark.

I perioden 1980-84 deltog holdet også i gymnastikkonkurrencer men er nu hovedsagelig et rent opvisningshold. Det er holdets mål at lave opvisninger, der er en blanding af show og gymnastik, der samtidig giver alle medlemmerne af holdet mulighed for at deltage i opvisningerne.

Holdet havde sin første udlandsrejse i 1985. Siden da har holdet gennemført mere ind 30 rejser til udlandet, hvor de har besøgt 16 forskellige lande og givet ca. 175 opvisninger. Alt i alt har holdet rejst mere end 150.000 kilometer i bus, hvilket svarer til mere end 2 gange rundt om jorden.

Vejle Spring Team er det eneste danske gymnastikhold, der har deltaget i 7 verdensudstillinger – Expo 92 i Sevilla, Spanien, Expo 98 i Lissabon, Portugal og Expo 2000 i Hannover, Tyskland. På verdensudstillingen Expo 2000 var holdet inviteret til at deltage i Danmarks Dag og give opvisning for Dronning Margrethe og Prins Henrik. En anden af holdets mange store oplevelser var da de var inviteret til at give opvisning i Disneyland, Paris og i Østrig, hvor holdet gav opvisninger sammen med nogle af de bedste gymnaster i Europa.

En helt speciel tur var turen til Rusland i 1999, hvor holdet var inviteret af byen Novgorod – en af de ældste byer i Rusland. Holdet var inviteret til byens 1140 års byjubilæum. Under opholdet I Rusland blev holdet udvidet med yderligere 3 gymnaster – 2 russiske medlemmer af det russiske gymnastiklandshold og den olympiske mester Anna Kouvoleva. I forbindelse med opholdet i Rusland kom holdet også til Sct. Petersborg for at se den Olympiske Gymnastikskole i byen.

Jubilæumsturen i 2005 blev en helt speciel oplevelse. Holdet var inviteret til Expo 2005 i Japan, hvor de optrådte på Danmarks Dagen for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. På turen til Japan var holdet inviteret som gæster af N.P.O. Japan, som havde arrangeret opvisning og sightseeing i Kyoto og Osaka for os.

På Danmarks Dagen ved Expo 2008 i Zaragoza, optrådte vi for den danske delegation.

I 2010 var holdet inviteret til at optræde i 3 dage i forbindelse med Expo 2010 i Shanghai i Kina. En kæmpe oplevelse!

I 2011 og 2012 har holdet deltaget i gymnastikfestivaler i Stuttgart og Prag.

Holdets økonomi er primært baseret på frivillige bidrag og sponsorbidrag ligesom holdet selv tjener penge ved at rejse rundt og give opvisninger ved specielle lejligheder og ved at have småjobs med at uddele blade for firmaer, plante træer eller andre opgaver, der gør det muligt for holdet at arrangere en udlandsrejse hver sommer.

I April 2015 blive Vejle spring team en selvstædig gymnastik forening, under NFS (Nørremarkens forenede sportsklubber)

Tilmeld dig springteam
Link til NFS Vejle Spring Team
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
NFS | Nørremarkens Forenede Sportsklubber | Kløvertoften 3, 7100 Vejle | CVR.: 35 27 62 46